Så er jeg godt i gang med mit andet år på Rudehøj og har snart gået på Front i noget der ligner 2 uger. Det er mærkelig at man sidste år så på de daværende Fronterne og tænkte sådan bliver jeg også, og nu ER det mig! Men anyway det er virkelig fedt at være her og være begyndt sådan rigtig. På trods af at der er nogle ting som er svære at vænne sig til. Svært at vænne sit hoved til at skulle lære noget igen, og at det rent faktisk er undervisning, som jeg synes er virkelig spændende.
I starten af denne uge var vi på introtur med Front. Bare en masse hygge og hvor vi skulle lære hinanden bedre at kende. Men en del af turen var også at fortælle hinanden vores livshistorier. Det var på en måde ret udfordrende. Jeg er en der måske normalt synes, det er rimelig let at fortælle og er forholdvis åben om den slags. I hvert fald på to-mands hånd. Men når man sidder der og ved at man skal fortælle om sit liv, både de gode og hårde ting, til 15 andre mennesker hvor nogen af dem er mennesker jeg kun har kendt i en uge, så føler man sig godt nok lige lidt skræmt. Og den følelse kom faktisk som en overraskelse. For jeg føler mig overraskende tryg ved disse dejlige mennesker jeg går på Front med. Jeg føler at vi klinger og at vores fællesskab allerede er for fedt, det er virkelig vildt at vi ikke allesammen har kendt hinanden længere.
Jeg ser helt vild meget frem til resten af dette år og til de oplevelser der venter os! Jeg glæder mig egentlig en del til vi er over denne her intro periode og til at vores fællesskab bliver endnu bedre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar