Forsinket teaser

Jeg er kommet i tanke om at jeg måske burde have givet en introduktion til bloggen her og hvad Front er. (Hvis der skulle ske det usandsynlige at nogen der ikke ved hvad Front er skulle komme til at læse den).

Men jeg kan starte fra starten. Sidste skoleår gik jeg på Rudehøj Efterskole i en ganske almindelig 9. klasse (eller forholdvis almindelig, i det mindste). Men så i løbet af året gik det op for mig at jeg gerne ville have et år mere på denne her fede efterskole. Og ikke bare en 10. klasse men et år på Front! Front er en klasse på Rudehøj der er en alternativ 10. klasse om discipelskab og ledertræning som det så fint hedder. Jeg vil dog forklare det med at vi lærer en masse om Gud og os selv. Vi udvikler vores relation til Gud, samtidig med at vi lærer os selv bedre at kende. Vi har ikke nogen normale skoletimer men lærer i stedet bl.a. om livsmønstre, bibelundervisning, kristen tro i forhold til videnskaben og hel, hel, hel masse andet klogt. Og jeg synes faktisk det er klogt. Eller i hvert fald virkelig spændende. Jeg føler det er relevant for mit liv, og at dette år vil udruste mig på livet og måske specielt på mine kommende år "ude i det virkelig liv".

Den her blog er en del af vores undervisning på Front. Vi skal bruge bloggen til at tænke over hvad vi lærer, hvordan det går og hvordan vi i det hele taget synes det er at gå på Front. Jeg håber at det her med at skrive blog bliver noget jeg vil få noget ud af, og at jeg får skrevet nogle relevante ting. Indtil videre synes jeg det virker overraskende fedt.

Nu er jeg en Fronter!

Så er jeg godt i gang med mit andet år på Rudehøj og har snart gået på Front i noget der ligner 2 uger. Det er mærkelig at man sidste år så på de daværende Fronterne og tænkte sådan bliver jeg også, og nu ER det mig! Men anyway det er virkelig fedt at være her og være begyndt sådan rigtig. På trods af at der er nogle ting som er svære at vænne sig til. Svært at vænne sit hoved til at skulle lære noget igen, og at det rent faktisk er undervisning, som jeg synes er virkelig spændende.
I starten af denne uge var vi på introtur med Front. Bare en masse hygge og hvor vi skulle lære hinanden bedre at kende. Men en del af turen var også at fortælle hinanden vores livshistorier. Det var på en måde ret udfordrende. Jeg er en der måske normalt synes, det er rimelig let at fortælle og er forholdvis åben om den slags. I hvert fald på to-mands hånd. Men når man sidder der og ved at man skal fortælle om sit liv, både de gode og hårde ting, til 15 andre mennesker hvor nogen af dem er mennesker jeg kun har kendt i en uge, så føler man sig godt nok lige lidt skræmt. Og den følelse kom faktisk som en overraskelse. For jeg føler mig overraskende tryg ved disse dejlige mennesker jeg går på Front med. Jeg føler at vi klinger og at vores fællesskab allerede er for fedt, det er virkelig vildt at vi ikke allesammen har kendt hinanden længere.

Jeg ser helt vild meget frem til resten af dette år og til de oplevelser der venter os! Jeg glæder mig egentlig en del til vi er over denne her intro periode og til at vores fællesskab bliver endnu bedre.