fredag den 16. december 2011

Ugen der gik og ugen derpå

Denne uges undervisning har stort set bestået af de samme temaer som sidste uge. Udover at vi er gået meget mere i dybden med nådegaver.
Jeg har taget nådegave-testen, og den viser at mine største nådegaver er: ledelse, organisation, musik, profeti og bøn. Jeg synes det er mega fedt hvis det er mine gaver! Selvom jeg er lidt i tvivl om det kan passe, med måske specielt musik og profeti, selvom jeg mega godt gad have de gaver. Men det tror jeg på at Gud vil gøre mere tydeligt for mig med tiden.

Tirsdagen startede med at gå Lucia x2. Først stod jeg op klokken 6 med en otte stykker andre piger, og så gik  vi Lucia på skolen, ind på alle værelser og vækkede dem med vores skøn-sang, lucia brød og juice. Det var nu hyggeligt selvom  jeg lige gik glip af halvanden times søvn der...
Så til ACT bagefter tog vi hen på et hjem for handicappede i Odder, hvor os FRONT-piger skulle gå Lucia. Jeg fik æren af at være lucia bruden, og det gik også uden alt for mange fejl. Det var en lidt speciel oplevelse med de mennesker på hjemmet, men de blev helt sikkert rigtig glade, og det er til en hver tid også det vigtigste!

Onsdag stod på vacciner, som gik uden problem, udover et par pyldrede front elever og at det stadig kan mærkes i vores arme nu.
Hele min aften tilbragte jeg i Rock Solid hvor jeg hjalp med at lave kulisser til deres krybbespil, jeg må nu indrømme de endte med at blive ret fine, over forventning.

Torsdag holdt vi Uthando for anden gang. Det gik udemærket, tror der var mange der fik snakket med nogen de ikke plejer at snakke med, en hyggelig stemning og  MASSER af æbleskiver!

Sydafrika venter lige om hjørnet nu, præcist om 3 uger i dag. Men inden da er der lige juleaften og nytår som ifølge Rudehøj allerede er i denne weekend. For i aften er det juleaften, i morgen nytårsaften og søndag 1. januar. Så sådanne obligatoriske weekender kan nu være ret okay!
Og så byder næste uge på Rudehøj på; rengøring, rengøring, falcons koncert, rengøring, rengøring og masser af rengøring, og så juleferie!

fredag den 9. december 2011

Glæde og forventning

Jeg kan starte med at sige at vi jo endte med at vinde 10tilforskel, så nu er der 10.000kr ekstra at glæde sydafrikanerne med! Det var en super god oplevelse, det at kæmpe for noget, og at vi så endda går hen og ender med at vinde er bare en kæmpe bonus. Vi oplevede virkelig at blive udfordret på frimodigheden ved at kæmpe for stemmerne. Men som sagt, så lykkedes det, og var rigtig fedt!

Forberedelser til turen er også så småt igang. Vi har fået en del informationer, set hvad de lavede de andre år. Og så er vi ved at lave et program for hvad vi skal lave dernede, med både de mindre børn, teenagerne og på børnehospitalet. Det bliver så spændende! Og jeg tror godt man kan sige at hver og en fronter allerede glæder sig meget.

Udover Sydafrika-forberedelser er vi gået i gang med det emne jeg har glædet mig allermest til siden jeg vidste jeg skulle på FRONT! Nemlig nådegaver! Jeg synes det er utrolig spændende og vil virkelig gerne finde ud af hvad mine nådegaver er.
Ind til videre har vi snakket lidt om 5-kanten, det grundlæggende, om man er apostel, evangelist, profet, lærer eller hyrde, og jeg tror at jeg er nået frem til at jeg er mest lærer og hyrde, og derved mest bosætter frem for pioneer. Det er ret nice at vide, og jeg føler virkelig jeg kan bruge det til meget, at vide det, i forhold til min guds-relation og min missional kommunikation.


Og så tror jeg at man kan sige at Gud og jeg har det godt sammen fortiden, jeg husker mere på ham i min hverdag og lytter, end jeg måske har gjort i en længere periode.
- Jeg føler også bare at jeg er på det rette sted, at Gud virkelig har en plan med at jeg er her på Rudehøj i år og går på FRONT. Og at jeg nu sådan virkelig er igang med at gå den vej. Føler jeg selv får rigtig meget ud af det personligt, men ikke mindst også giver til andre, og det er vigtigt for mig at kunne. Så det er super skønt at jeg er blevet så sikker og så taknemmelig for mit andet år her. 

fredag den 25. november 2011

Fyldt af Uthando!

Normalt ville jeg skrive om ugen kronologisk men fordi jeg er så fyldt af den aften vi havde i går, er jeg nødt til at starte med det. I går aftes holdte vi det første arrangement som vi kalder Uthando på skolen. Det er en aften vi laver primært for at styrke fællesskabet på Rudehøj. Give folk en mulighed for at komme og høre uden forpligtelser, og snakke på tværs af grupper. Skabe forum for dybere samtaler så folk får frimodighed til at dele tro. Og man må sige det lykkedes, det er i hvert fald min opfattelse, både for min egen del, men ikke mindst for de elever på skolen der mødte op. Jeg har kun hørt folk rose arrangementet.
Vi havde lavet et lille program, hvor vi snakkede lidt og der var forbøn. Men ellers var det bare snak og kagespisning det gik ud på.
Under selve aftenen følte jeg bare at min glæde, frimodighed og kærlighed steg. Jeg blev helt oplivet og følte at når jeg snakkede med folk var al min interesse og glæde 100% ægte!
Uthando er zulu og betyder kærlighed. Og derfor mener jeg det både bogstaveligt og i overført betydning, når jeg siger at jeg er fyldt af Uthando. Føler stadig jeg er fyldt at noget af den kærlighed der vældede og i mig i går. Og så fylder arrangementet også i mine tanker lidt endnu, fordi jeg nok stadig er lidt høj på det.
Så jeg kan bare mærke hvor meget jeg brænder for dette arrangement og glæder mig allerede til det næste!

Ellers så har vi i denne uge arbejdet med temaet "kommunikation", og det har virkelig været spændende! Vi har både lært en del om konfliktløsninger, og missional kommunikation som særligt har fanget mig. Udover det har vi også arbejdet på at lave en TANK, et oplæg, som vi skal holde senere, så det bliver spændende.

Alt i alt har det været en rigtig god uge, selvom der er nogle ting jeg har svært ved at finde ud af hvordan jeg skal prioritere, og så har jeg været meget træt.
Men så skal disse dejlige ting da ikke forglemmes; som en pakke fra min mor fyldt med adventsgaver og at jeg fik 12 i DOSO. Great :D

fredag den 4. november 2011

Konkurrence

Vi har fortsat arbejdet med forskellige områder inden for etik. Det har bl.a. været mere diskussion i klassen, set film, skrevet debatindlæg, læst artikler og en masse snak om etiske spørgsmål.

Men det der fylder mest lige nu er denne her konkurrence. Som jeg skrev sidst deltager FRONT i en konkurrence som Sparbank har lavet om at vinde 10.000kr til et formål. Vores formål er vores Sydafrika tur hvor vi rigtig gerne vil gøre en forskel for de her mange børn og andre fattige mennesker dernede. Vi arbejder nemlig på at kunne sende en container der ned fyldt med ting som legetøj, tøj, tandbørster og hvad de ellers mangler. Vi ville også gerne kunne muliggøre at de kan få en legeplads. Men det kræver de her penge. Så hvis der skulle ske at være nogen der læser dette som ikke har stemt på os endnu så klik ind på http://www.sparbank.dk/10tilforskel.aspx?movieid=11978.
Det fylder ret meget for mig fordi vi virkelig gerne vil kunne gøre den her forskel for dem i Sydafrika, og fordi vi allerede har gjort en del for det, og ikke har føringen lige pt.

Ellers står det på brobygning i næste uge og så DOSO. Så det bliver lidt mærkeligt med almindelig 10. klasses undervisning de næste to uger. For at være helt ærlig er det jo nok ikke noget jeg glæder mig vildt til...

Så der går måske omkring tre uger inden mit næste indlæg.

fredag den 28. oktober 2011

Exciting

Jeg har ikke fået skrevet de sidste 2 uger da, der først var minisamfund uge hvor det selvfølgelig lige skal nævnes at mig og Mia vandt ugen! Og så har der jo været efterårsferie hvor der også skete en masse godt.

I denne uge har vi haft temauge om etik på front, det har været meget godt. Vi har bl.a. set dogmefilmen Forbrydelser, som omhandler mange etiske spørgsmål om præster,  abort, upassende forhold mm. Det var faktisk en interessant film, men også meget provokerende. Jeg følte mig både meget irriteret og oprørt efter jeg havde set den.

Vi har lavet noget der kaldes nøglekampe i denne uge. Det går ud på at vi har fået sat ord på og skrevet ned nogle helt konkrete ting som vi gerne vil opnå/arbejde på i løbet af dette år. Både en overordnet men personlig kamp, og en om guds relation. For mig har det været super godt at få skrevet det så specifikt ned, og kan faktisk mærke at jeg allerede har rykket lidt i mine nøglekampe på de sidste par dage.

Onsdag havde vi ACT hele dagen. Vi var ude at hjælpe nogle folk i deres hjem med mest rengøring og havearbjede. Det var virkelig fedt at opleve hvor glade de blev, og var uden tvivl hele arbejdet værd.

Lige nu har vi i Front også gang i en masse projekter. Vi vil bl.a. gerne lave nogle aftener i løbet af året for at skabe hygge og fællesskab på skolen, som vi frontere så står for at lave et program til. Det er det projekt jeg specielt har del i sammen med fire andre. Jeg glæder mig meget til det kommer op at køre! Noget andet jeg også har taget ansvar i er at vi vil være med i en konkurrence hvor vi kan vinde 10.000 kroner, som ville gå til Sydaafrika turen. Det er sparbank der laver en konkurrence hver måned, hvor særligt skoler og institutioner deltager, man laver en video om det formål man gerne vil have støtte til. Vi har virkelig en god chance hvis vi får lavet en film til den 1. november. Så det er virkelig spændende! Men det skriver jeg nok mere om i næste uge.

fredag den 7. oktober 2011

Gang i den...

Min uge har været meget blandet. Har været mega glad men også ret nede et par gange, timer der ikke helt har fanget min interesse og andre som jeg synes var mega spændende og en hel masse andet.

Med fx Kim arbejder vi med bøn fortiden. Det synes jeg faktisk er utrolig fedt, selvom det at skulle læse en masse papirer nogen gange kan gøre at det er lidt svært at holde interessen.

Onsdag havde jeg en utrolig god dag med friluftsliv. Vi var væk helt fra efter middag til aften ca kl 22, og i den tid nåede vi at cykle 10km, lære at sejle i kajak (med alt hvad det indebærer som at kæntre, lære at komme ud af den. Måske var jeg endda mere i vandet end i kajakken? Anyway mega fedt at sejle!), cykle til et andet sted, spise vildt god suppe, snorkle, spise lækker steg over bål og cykle hjem igen. Så var der selvfølgelig lidt oprydning og rengøring da vi kom hjem, men det må man tage med efter sådan en dejlig dag.

I morges var vi nede i Spektrum og sætte borde og stole op til en fest der. Med en ret god timeløn... der går til Sydafkrika turen. Men nu har man godt nok lige linjer på hjernen!
Apropos Sydafrika tur, har vi fået besøg fra Sydafrika i dag. To der står for iThema projektet er her i Danmark og har fortalt os en del om det. Så nu glæder man sig virkelig til at vi kommer ned og får lov at blive en del af det!

Denne uge har også været præget af en masse ting jeg skal nå, såsom DOSO (som jeg endelig fik besluttet mit emne til! Pyha!) og minisamfund i næste uge. Som jeg egentlig tror bliver rigtig fedt.
Udover det har jeg også en dejlig weekend at se frem til hvor der kommer en hel masse fra sidste år. Såsom min kæreste, min bror og min gamle rommie jeg ikke har set i næsten 2 måneder!!! Og en masse andre dejlige mennesker. Det nu skønt altså!

fredag den 30. september 2011

Velsignelser

Endnu en skøn uge er gået. Det begynder at gå mere og mere op for mig hvor vigtigt det er at jeg også nyder dette år til fulde! Og det gør jeg! I hvert fald lige for tiden. Jeg føler mig så velsignet med en skøn skole, skøn familie, skøn kæreste og skønne venner!
Nu er det sådan at jeg har fødselsdag i morgen, og da jeg så valgte at tage hjem denne weekend, besluttede min super dejlige venner at lave et fødsesldags-surprise-party for mig! Så da jeg kom hjem (på skolen, fra en tur i byen) i går fik jeg den største overraskelse med kage, slik, lys, pynt, hygge og fronter piger. Tak! Jeg blev virkelig glad.

Ellers har ugen bydt på en masse andet godt. Både i undervisningen og i fritiden. 
Vi har i Front bedt en del for hinanden, for andre og for skolen. Og det giver virkelig bare noget at være sammen om den slags ting. 
Og jeg synes bare jeg har oplevet så mange fede ting, det ville tage alt for lang tid at skrive det hele og jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte eller slutte, så nu beslutter jeg at dette må være nok. Men I skal lige have med på vejen, at her er går så mange helt unikke dejlige mennesker på den her skole, som er mit hjem, og det synes jeg virkelig er helt fantastisk!

fredag den 23. september 2011

Tiden flyver afsted...

Så er endnu en uge allerede gået og vi har nu gået her i 6 uger. Vi begyndte først rigtig ugen tirsdag, da vi havde forlænget weekend og derved fri om mandagen, så hele min uge har været lidt forskudt. Jeg har ikke rigtigt kunne finde rundt i dagene, slet ikke at det allerede er fredag i dag...

Men det har været en dejlig uge hvor vi bl.a. har lært om opdragelse, forældre roller, bibel studie, personligheds test, kirkeretninger, det femine og det maskuline og så har vi haft act på plejehjemmet hvor vi hjalp til der.
Men det der nok har gjort mest indtryk på mig var en time med Merete, som vi brugte på forbøn. Vi bad simpelthen bare for hinanden og andre mennesker vi havde på hjerte. Da vi var halvejs inde i timen og Merete begyndte at snakke om at vi skulle til at lave noget andet, tænkte jeg, hvorfor dog det? kan der være noget mere relevant at bruge tid på end det vi allerede gjorde. At bede for mennesker der havde brug for det. Jeg syntes at det var så stærkt, og det gav virkelig mening for mig at vi kunne bruge hinanden til det. Og at vi jo går i en klasse, men er så velsignede med et fællesskab som det.

Tirsdag var bare en dag for bønnesvar. Det vil sige jeg oplevede flere små ting jeg havde bet for som pludselig gav mening. Det var for fedt. Havde virkelig følelsen af at Gud kunne bruge mig.

I en af timerne onsdag havde vi snakket om personlighedstyper og jeg var nået frem til at jeg var udpræget struktureret modsat spontan. Skal have alt planlagt og vide hvad der sker som det næste. Men så til middag fik jeg da nok lige vendt op og ned på det. Da jeg pludselig fandt ud af at hvis jeg ville med ud at klatre med friluftslivsholdet, så skulle jeg gå fra middagen med det samme og løbe ned for at hente jakke + sko og hvis jeg så cyklede kunne jeg nå at indhente resten af holdet, der allerede var gået ned for at tage odder grisen. Min første kommentar var noget lignende: jamen, hvad? nu? altså er det lige nu jeg skal afsted? det kan jeg da ikke, jeg... Men så var svaret bare at det skal være nu ellers når du det ikke, og så fik jeg da godt nok lige fart på, og nåede at indhente de andre med mine sko + jakke i hånden. Det var vidst min del af spontanitet for denne uge. Pyha. Jeg forblev da i hvert fald forvirret over hvad der lige skete et godt stykke tid derefter...

Nu står det på obligatorisk weekend på skolen med først ØM i fodbold (wish us good luck!!!!) og derefter efterskolernes dag.

fredag den 16. september 2011

Sport og stres

Ja, det er nok hvad der har præget min uge. Har haft utrolig travlt med en hel masse ting jeg ville nå, jeg ved ikke helt hvad der har gjort det blev så galt, men har næsten følt mig helt stresset.

Ellers har vi haft KRAM uge på Rudehøj. K - kost, R - rygning, A - alkohol, M - motion. I hvert fald har vi haft meget fokus på sport, og der gik lidt konkurrence menneske i mig. Det endte dog også ud med et ganske godt resultat; 3. plads blandt piger og så nåede vi (Front-pigerne) til finalen i fodbold for alle klasserne.
KRAM uge var kun om eftermiddagen så undervisningen i Front har forsat efter det normale.
Vi er kommet godt i gang med Act og i tirsdags hjalp vi Oase med at stable paller og derefter gik vi ellers i rengørings hjørnet og gjorde køkken depot mm rent. Eller dvs. vi piger gjorde rent, mens drengene fræste rundt i en Jeep.  - og hjalp med noget andet.

Vi har haft gode OP-tider, lært om relationer og ledelse, og taget Meyers Briggs personlighedstest. Og garanteret en masse andet jeg ikke sådan lige kan komme i tanke om nu.

Nu er jeg kommet hjem på weekend, og det er nu egentlig meget rart for jeg er virkelig træt, øm og smadret i hele kroppen efter så meget motion udover det sædvanlige. Så der skal bare slappes af. Det er godt nok lige at have mulighed for det, selvom Rudehøj nu er skønt og jeg faktisk næsten allerede glæder mig til at komme der op igen og være frisk og klar på et par fede uger mere inden næste break.

fredag den 9. september 2011

Over mega fed uge!!

Den her uge har bare været for fed kan jeg godt sige jer! Eller jeg kan faktisk næsten ikke huske hvad vi lavede de første par dage, da tiden på efterskole slet ikke hænger sammen med virkeligheden. Det føles som om man har gået her i flere måneder. Og her sker bare så meget, så jeg føler det er så længe siden der var mandag.
Men jeg kan huske tirsdag aften hvor vi var til en fed Hillsong koncert! Det var da nok lige mig at prise Gud på den måde, sammen med så mange mennesker. Jeg kunne virkelig mærke Guds tilstedeværelse.

Ellers føler jeg mig bare så priviligeret over den fede, FEDE undervisning vi får her på Front. I starten synes jeg ærlig talt det var svært at koncentrere sig. Svært at vænne sige til at man føler undervisningen er relevant og sådan rigtig spænende, så man vildt gerne vil få det hele ud af den. Men i løbet af denne her uge er det bare gået godt. Jeg tror virkelig at jeg har lært noget og taget noget til mig.

Dagen i går var bare fed, synes alt kørte for mig, måske lige bortset fra fodbold om aftenen... men det er en detalje. I dag har vi har haft en virkelig god op-tid, så lovsang, en times alm. front-undervisning, celle og nu talk og blog. Fredag er en skøn dag!

Jeg ved ikke om man kan fornemme min begejstring for dagen, ugen og bare livet i dette oplæg? Det har jeg måske lidt på fornemmelsen. I hvert fald har jeg det skønt her på Front! Specielt nu hvor jeg lige blev fanget på en god dag. Og så kan det snart heller ikke blive bedre nu der er gensynsweekend hvor man skal se nogle savnede i morgen!

GOD IS GOOD!

fredag den 26. august 2011

Forsinket teaser

Jeg er kommet i tanke om at jeg måske burde have givet en introduktion til bloggen her og hvad Front er. (Hvis der skulle ske det usandsynlige at nogen der ikke ved hvad Front er skulle komme til at læse den).

Men jeg kan starte fra starten. Sidste skoleår gik jeg på Rudehøj Efterskole i en ganske almindelig 9. klasse (eller forholdvis almindelig, i det mindste). Men så i løbet af året gik det op for mig at jeg gerne ville have et år mere på denne her fede efterskole. Og ikke bare en 10. klasse men et år på Front! Front er en klasse på Rudehøj der er en alternativ 10. klasse om discipelskab og ledertræning som det så fint hedder. Jeg vil dog forklare det med at vi lærer en masse om Gud og os selv. Vi udvikler vores relation til Gud, samtidig med at vi lærer os selv bedre at kende. Vi har ikke nogen normale skoletimer men lærer i stedet bl.a. om livsmønstre, bibelundervisning, kristen tro i forhold til videnskaben og hel, hel, hel masse andet klogt. Og jeg synes faktisk det er klogt. Eller i hvert fald virkelig spændende. Jeg føler det er relevant for mit liv, og at dette år vil udruste mig på livet og måske specielt på mine kommende år "ude i det virkelig liv".

Den her blog er en del af vores undervisning på Front. Vi skal bruge bloggen til at tænke over hvad vi lærer, hvordan det går og hvordan vi i det hele taget synes det er at gå på Front. Jeg håber at det her med at skrive blog bliver noget jeg vil få noget ud af, og at jeg får skrevet nogle relevante ting. Indtil videre synes jeg det virker overraskende fedt.

Nu er jeg en Fronter!

Så er jeg godt i gang med mit andet år på Rudehøj og har snart gået på Front i noget der ligner 2 uger. Det er mærkelig at man sidste år så på de daværende Fronterne og tænkte sådan bliver jeg også, og nu ER det mig! Men anyway det er virkelig fedt at være her og være begyndt sådan rigtig. På trods af at der er nogle ting som er svære at vænne sig til. Svært at vænne sit hoved til at skulle lære noget igen, og at det rent faktisk er undervisning, som jeg synes er virkelig spændende.
I starten af denne uge var vi på introtur med Front. Bare en masse hygge og hvor vi skulle lære hinanden bedre at kende. Men en del af turen var også at fortælle hinanden vores livshistorier. Det var på en måde ret udfordrende. Jeg er en der måske normalt synes, det er rimelig let at fortælle og er forholdvis åben om den slags. I hvert fald på to-mands hånd. Men når man sidder der og ved at man skal fortælle om sit liv, både de gode og hårde ting, til 15 andre mennesker hvor nogen af dem er mennesker jeg kun har kendt i en uge, så føler man sig godt nok lige lidt skræmt. Og den følelse kom faktisk som en overraskelse. For jeg føler mig overraskende tryg ved disse dejlige mennesker jeg går på Front med. Jeg føler at vi klinger og at vores fællesskab allerede er for fedt, det er virkelig vildt at vi ikke allesammen har kendt hinanden længere.

Jeg ser helt vild meget frem til resten af dette år og til de oplevelser der venter os! Jeg glæder mig egentlig en del til vi er over denne her intro periode og til at vores fællesskab bliver endnu bedre.