fredag den 25. november 2011

Fyldt af Uthando!

Normalt ville jeg skrive om ugen kronologisk men fordi jeg er så fyldt af den aften vi havde i går, er jeg nødt til at starte med det. I går aftes holdte vi det første arrangement som vi kalder Uthando på skolen. Det er en aften vi laver primært for at styrke fællesskabet på Rudehøj. Give folk en mulighed for at komme og høre uden forpligtelser, og snakke på tværs af grupper. Skabe forum for dybere samtaler så folk får frimodighed til at dele tro. Og man må sige det lykkedes, det er i hvert fald min opfattelse, både for min egen del, men ikke mindst for de elever på skolen der mødte op. Jeg har kun hørt folk rose arrangementet.
Vi havde lavet et lille program, hvor vi snakkede lidt og der var forbøn. Men ellers var det bare snak og kagespisning det gik ud på.
Under selve aftenen følte jeg bare at min glæde, frimodighed og kærlighed steg. Jeg blev helt oplivet og følte at når jeg snakkede med folk var al min interesse og glæde 100% ægte!
Uthando er zulu og betyder kærlighed. Og derfor mener jeg det både bogstaveligt og i overført betydning, når jeg siger at jeg er fyldt af Uthando. Føler stadig jeg er fyldt at noget af den kærlighed der vældede og i mig i går. Og så fylder arrangementet også i mine tanker lidt endnu, fordi jeg nok stadig er lidt høj på det.
Så jeg kan bare mærke hvor meget jeg brænder for dette arrangement og glæder mig allerede til det næste!

Ellers så har vi i denne uge arbejdet med temaet "kommunikation", og det har virkelig været spændende! Vi har både lært en del om konfliktløsninger, og missional kommunikation som særligt har fanget mig. Udover det har vi også arbejdet på at lave en TANK, et oplæg, som vi skal holde senere, så det bliver spændende.

Alt i alt har det været en rigtig god uge, selvom der er nogle ting jeg har svært ved at finde ud af hvordan jeg skal prioritere, og så har jeg været meget træt.
Men så skal disse dejlige ting da ikke forglemmes; som en pakke fra min mor fyldt med adventsgaver og at jeg fik 12 i DOSO. Great :D

fredag den 4. november 2011

Konkurrence

Vi har fortsat arbejdet med forskellige områder inden for etik. Det har bl.a. været mere diskussion i klassen, set film, skrevet debatindlæg, læst artikler og en masse snak om etiske spørgsmål.

Men det der fylder mest lige nu er denne her konkurrence. Som jeg skrev sidst deltager FRONT i en konkurrence som Sparbank har lavet om at vinde 10.000kr til et formål. Vores formål er vores Sydafrika tur hvor vi rigtig gerne vil gøre en forskel for de her mange børn og andre fattige mennesker dernede. Vi arbejder nemlig på at kunne sende en container der ned fyldt med ting som legetøj, tøj, tandbørster og hvad de ellers mangler. Vi ville også gerne kunne muliggøre at de kan få en legeplads. Men det kræver de her penge. Så hvis der skulle ske at være nogen der læser dette som ikke har stemt på os endnu så klik ind på http://www.sparbank.dk/10tilforskel.aspx?movieid=11978.
Det fylder ret meget for mig fordi vi virkelig gerne vil kunne gøre den her forskel for dem i Sydafrika, og fordi vi allerede har gjort en del for det, og ikke har føringen lige pt.

Ellers står det på brobygning i næste uge og så DOSO. Så det bliver lidt mærkeligt med almindelig 10. klasses undervisning de næste to uger. For at være helt ærlig er det jo nok ikke noget jeg glæder mig vildt til...

Så der går måske omkring tre uger inden mit næste indlæg.