fredag den 30. september 2011

Velsignelser

Endnu en skøn uge er gået. Det begynder at gå mere og mere op for mig hvor vigtigt det er at jeg også nyder dette år til fulde! Og det gør jeg! I hvert fald lige for tiden. Jeg føler mig så velsignet med en skøn skole, skøn familie, skøn kæreste og skønne venner!
Nu er det sådan at jeg har fødselsdag i morgen, og da jeg så valgte at tage hjem denne weekend, besluttede min super dejlige venner at lave et fødsesldags-surprise-party for mig! Så da jeg kom hjem (på skolen, fra en tur i byen) i går fik jeg den største overraskelse med kage, slik, lys, pynt, hygge og fronter piger. Tak! Jeg blev virkelig glad.

Ellers har ugen bydt på en masse andet godt. Både i undervisningen og i fritiden. 
Vi har i Front bedt en del for hinanden, for andre og for skolen. Og det giver virkelig bare noget at være sammen om den slags ting. 
Og jeg synes bare jeg har oplevet så mange fede ting, det ville tage alt for lang tid at skrive det hele og jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte eller slutte, så nu beslutter jeg at dette må være nok. Men I skal lige have med på vejen, at her er går så mange helt unikke dejlige mennesker på den her skole, som er mit hjem, og det synes jeg virkelig er helt fantastisk!

fredag den 23. september 2011

Tiden flyver afsted...

Så er endnu en uge allerede gået og vi har nu gået her i 6 uger. Vi begyndte først rigtig ugen tirsdag, da vi havde forlænget weekend og derved fri om mandagen, så hele min uge har været lidt forskudt. Jeg har ikke rigtigt kunne finde rundt i dagene, slet ikke at det allerede er fredag i dag...

Men det har været en dejlig uge hvor vi bl.a. har lært om opdragelse, forældre roller, bibel studie, personligheds test, kirkeretninger, det femine og det maskuline og så har vi haft act på plejehjemmet hvor vi hjalp til der.
Men det der nok har gjort mest indtryk på mig var en time med Merete, som vi brugte på forbøn. Vi bad simpelthen bare for hinanden og andre mennesker vi havde på hjerte. Da vi var halvejs inde i timen og Merete begyndte at snakke om at vi skulle til at lave noget andet, tænkte jeg, hvorfor dog det? kan der være noget mere relevant at bruge tid på end det vi allerede gjorde. At bede for mennesker der havde brug for det. Jeg syntes at det var så stærkt, og det gav virkelig mening for mig at vi kunne bruge hinanden til det. Og at vi jo går i en klasse, men er så velsignede med et fællesskab som det.

Tirsdag var bare en dag for bønnesvar. Det vil sige jeg oplevede flere små ting jeg havde bet for som pludselig gav mening. Det var for fedt. Havde virkelig følelsen af at Gud kunne bruge mig.

I en af timerne onsdag havde vi snakket om personlighedstyper og jeg var nået frem til at jeg var udpræget struktureret modsat spontan. Skal have alt planlagt og vide hvad der sker som det næste. Men så til middag fik jeg da nok lige vendt op og ned på det. Da jeg pludselig fandt ud af at hvis jeg ville med ud at klatre med friluftslivsholdet, så skulle jeg gå fra middagen med det samme og løbe ned for at hente jakke + sko og hvis jeg så cyklede kunne jeg nå at indhente resten af holdet, der allerede var gået ned for at tage odder grisen. Min første kommentar var noget lignende: jamen, hvad? nu? altså er det lige nu jeg skal afsted? det kan jeg da ikke, jeg... Men så var svaret bare at det skal være nu ellers når du det ikke, og så fik jeg da godt nok lige fart på, og nåede at indhente de andre med mine sko + jakke i hånden. Det var vidst min del af spontanitet for denne uge. Pyha. Jeg forblev da i hvert fald forvirret over hvad der lige skete et godt stykke tid derefter...

Nu står det på obligatorisk weekend på skolen med først ØM i fodbold (wish us good luck!!!!) og derefter efterskolernes dag.

fredag den 16. september 2011

Sport og stres

Ja, det er nok hvad der har præget min uge. Har haft utrolig travlt med en hel masse ting jeg ville nå, jeg ved ikke helt hvad der har gjort det blev så galt, men har næsten følt mig helt stresset.

Ellers har vi haft KRAM uge på Rudehøj. K - kost, R - rygning, A - alkohol, M - motion. I hvert fald har vi haft meget fokus på sport, og der gik lidt konkurrence menneske i mig. Det endte dog også ud med et ganske godt resultat; 3. plads blandt piger og så nåede vi (Front-pigerne) til finalen i fodbold for alle klasserne.
KRAM uge var kun om eftermiddagen så undervisningen i Front har forsat efter det normale.
Vi er kommet godt i gang med Act og i tirsdags hjalp vi Oase med at stable paller og derefter gik vi ellers i rengørings hjørnet og gjorde køkken depot mm rent. Eller dvs. vi piger gjorde rent, mens drengene fræste rundt i en Jeep.  - og hjalp med noget andet.

Vi har haft gode OP-tider, lært om relationer og ledelse, og taget Meyers Briggs personlighedstest. Og garanteret en masse andet jeg ikke sådan lige kan komme i tanke om nu.

Nu er jeg kommet hjem på weekend, og det er nu egentlig meget rart for jeg er virkelig træt, øm og smadret i hele kroppen efter så meget motion udover det sædvanlige. Så der skal bare slappes af. Det er godt nok lige at have mulighed for det, selvom Rudehøj nu er skønt og jeg faktisk næsten allerede glæder mig til at komme der op igen og være frisk og klar på et par fede uger mere inden næste break.

fredag den 9. september 2011

Over mega fed uge!!

Den her uge har bare været for fed kan jeg godt sige jer! Eller jeg kan faktisk næsten ikke huske hvad vi lavede de første par dage, da tiden på efterskole slet ikke hænger sammen med virkeligheden. Det føles som om man har gået her i flere måneder. Og her sker bare så meget, så jeg føler det er så længe siden der var mandag.
Men jeg kan huske tirsdag aften hvor vi var til en fed Hillsong koncert! Det var da nok lige mig at prise Gud på den måde, sammen med så mange mennesker. Jeg kunne virkelig mærke Guds tilstedeværelse.

Ellers føler jeg mig bare så priviligeret over den fede, FEDE undervisning vi får her på Front. I starten synes jeg ærlig talt det var svært at koncentrere sig. Svært at vænne sige til at man føler undervisningen er relevant og sådan rigtig spænende, så man vildt gerne vil få det hele ud af den. Men i løbet af denne her uge er det bare gået godt. Jeg tror virkelig at jeg har lært noget og taget noget til mig.

Dagen i går var bare fed, synes alt kørte for mig, måske lige bortset fra fodbold om aftenen... men det er en detalje. I dag har vi har haft en virkelig god op-tid, så lovsang, en times alm. front-undervisning, celle og nu talk og blog. Fredag er en skøn dag!

Jeg ved ikke om man kan fornemme min begejstring for dagen, ugen og bare livet i dette oplæg? Det har jeg måske lidt på fornemmelsen. I hvert fald har jeg det skønt her på Front! Specielt nu hvor jeg lige blev fanget på en god dag. Og så kan det snart heller ikke blive bedre nu der er gensynsweekend hvor man skal se nogle savnede i morgen!

GOD IS GOOD!